Multisocialisering:

Multisocialisering:

Multisocialisering betyder, at samtidig med kammeratskabsgruppens store indflydelse for især større børn og unge har også alle de nye sociale mediers store betydning for børn og unges identitetsdannelse og omgangsformer, nye kontaktflader osv. Samtidig er der kommet mange nye familieformer til, der også kan deltage I barnets og den unges liv, f.eks. fars nye kæreste, morfars nye kone, osv.

 

Multisocialisering er en udvidelse af dobbeltsocialisering som betegner det forhold at barnet i det moderne samfund socialiseres både i familien og i børnehaven.

I familien udleves og bearbejdes følelser og den nære tilknytning.

I børnehaven lærer barnet socialt samspil med andre og lærer at ytre sig selvstændigt blandt jævnaldrende.

Barnet lærer endvidere at kunne bevæge sig mellem flere systemer, hvor der hersker forskellige normer og roller.

Mediepanik

Jeg vil idag belyse emnet mediepanik.
De faste deltagere i mediepanikken er politikere, pressen, pædagoger, forksere og forældre.
Se mere her.


Den almindelige mening bygger på folks følelser og erfarninger, der ikke behøver at være begrundet i teorier, undersøgelser og statestiker.

Den faglige begrunded opfattelse dækker over, at det er fagpersoner som har udtalt sig, og de kan give begrundeelser for udviklinger hos personer som er teoristik baseret. Derved giver de forklarninger for adfærd og udviklinger via undersøgelser, teorier og faglig erfaring. 

For mere information
Se mere her.
  

Den tværkulturelle forståelse af kultur

Hvis man brugere en tværkulturel model, kan den bruges til at sammenligne forskellige former for kulturer. Det er med til at giver det os et overblik. Man bruger modellen til at forklarer, hvorfor der er nogle som har svært ved at tilpasse sig i vores kultur.

Den sammenligner elementerne på tvær af kulturer, og kan kun betragtes af personer udefra, altså af en, der ikke selv er kulturel indblandet.   

Så det tværkulturel vil betyde, at man sammenligner to kulturer, og bruger det til at forklarer hvorfor der opstår gnidninger.

Den transkulturelle forståelse af kultur

Begrebet transkulturel betyder, at der er tale om en proces, der i sit udgangspunkt taler om en udveksling mellem kulturer, men som i sin konsekvens fører til en forståelse af det transkulturelle, som et overbegreb for kultur (Berliner, 2001: 91)

Den transkulturelle model ser altså på kultur gennem kultur. Det vil sige at en transkulturel forståelse også har den person med, som betragter situationen som en kultur bærer. Der kan opstå fejltolkninger, så det er vigtig for personen at være objektivt. Men den åbner også for et øget fokus, på ens egen Kulturbaggrund.   

Begreberne for forståelse og redundans hvordan kan man ændre sit perspektiv?

Ifølge antropologen og biologen Gregory Bateson er forforståelser med til at gøre det letter, for personer at kommunikere med hinanden, det kalder han redundans. ”Redundans henviser til det forhold, at mennesker kan forstå hvad hinanden taler om, uden eksplicit at blotlægge enhver detalje i kommunikationen” (s 119 L 7-9 kulturfortællinger Hanne Hede Jørgen 2004)

Hvis man automatiks går ned i knæ og taler børn i øjn højde, er det noget man har i ens eget værdisystem, mens hvis man ikke gør det, og ”lærer” at gør det senere, men ikke har haft mulighed for at reflektere over det, vil der opstå en kulturelskævhed i ens bevidsthed også kaldet manglende redundans. ”Erfaringer i praksis”

Forandring af perspektiv

I Danmark har vi vores egn kultur og i afsnittet ”Forandring af perspektiv” kommer Hanne Hede Jørgensen ind på hvordan det har rodfæstet sig ind i vores underbevidsthed. Hun kommer med et meget godt eksempel.

Engang hvor hun fortalte vigtigheden af demokratiet, til en klasse, kom hun ind på at alle skulle huske at stemme, til valget om nogle dage. Fordi det er en vigtig del af at være en boger i demokratiet. Hun mødte så en ældre dame oppe ved stemmeboksen, og hun spurte hvad det var de skulle stemme om. Da hun endelig kom ud af boksen sagde hun, at nu havde hun gjort sin borgerpligt.

Næste dag var der en indvandre der blev så rasende, at han smed hans blyant ned i bordet og stormede ud af klassen, fordi at de skulle sætte deres kryds med blyant. Det var det sammen Saddam havde gjort, for så kunne det viskes ud og ændre på resultatet.

Det beviser den underbevidst, vi som danskere har, fordi vi tror ikke på, at det er nogle som vil snyde til et demokratisk valgt. Så derfor kan vi godt sætte vores kryds med blyant, det havde overhovedet ikke faldet os ind, at der var nogle som kunne finde på at snyde. 

”Nok grinede jeg skjult ad den gamle dame der ikke vidste hvad det var for et valg, men set fra en anden vinkel var det mig selv der var vittigheden. Jeg forstillede mig ikke at en dansker kunne finde på at snyde, og jeg betragtede den gamle dame som en banalitet!” (citat fra Kulturfortællinger Hanne Hede Jørgensen s124 L15-19) 

Stereotyper

Hverdagenes helte 

Første post

Her i mit første indlæg vil jeg komme ind på min egn kulturrygsæk og hvad jeg har af børneminder.

Jeg har som barn fået læst børnebøger op for mig, og sunget nogle børneviser som foreksempel Ole lukøje.

Vi tog ikke tit på museum, eller så på malerier til udstillinger. Men det nu fordi mig og mine brødre syntes det var vildt kedeligt (syntes vi stadig), så vi tog hellere på campingferie, eller tog ud  på de forskellige legepladser og legede. Vi tog også tit i biografen og så film.  

Jeg så også en del børne-tv som helt lille, det som jeg husker bedst er bamse og kylling, og selveføldig Kaj og Andrea. hvis jeg tænker tilbage til Kaj og Andrea husker jeg dem bedst ved den her sang.

Da jeg blev lidt ældre og kom i skole, hørte jeg meget amerikansk rap, (mest Eminem) sammen med en af mine barndoms kammerater.

Men hvis jeg tænker tilbage til min barondom, er noget af det jeg husker allerbedst er alle de tegnefilm jeg fik set med mine brødre, og alle de hundrevetvis af timer vi fik brugt på at lege med lego.